<<Tilbage

 

Solgt til sex.

Et menneske koster 2000 euro på gaden i Bukarest. Og hendes ydelser er til salg for få hundrede kroner i Københavns gader og på bordeller i provinsen. Menneskehandel er ikke kun et mørkt kapitel i historien, men findes også i dagens Danmark. Unge kvinder som rumænske Carmen og Rose fra Elfenbenskysten bliver hver dag solgt på et gadehjørne nær dig. Solgt til sex.

I Solgt til sex går journalisten Jens Høvsgaard undercover i prostitutionsmiljøet. Han følger menneskehandlens ruter fra Afrika og Østeuropa til Danmark og går tæt på de menneskelige tragedier, som ellers begraves i tal og tomme politiske løfter. Bogen er en rystende skildring fra samfundets bund. En skildring, der en gang for alle gør op med myten om den lykkelige luder.

Bogen er udgivet af People's Press i 2007 og kan købes hos alle velassorterede boghandlere.

 


© 2006 - 2009 Bylant Film&TV
All rights reserved
Design by hylbaek.com